Det er rigtig ferskensæson lige nu, så derfor valgte jeg at tilsætte dem i pureret form til det, der egentlig fungerer som grundopskrift på is. Du kan derfor sagtens være kreativ og tilsætte andre ting i stedet, såsom bær, chokolade, nødder osv.
Til ca. ½ liter is bruges:
- 1 bæger pasteuriseret æggeblomme (dvs. 2 blommer)
- 75 g honning
- 2,5 dl piskefløde
- 3 ferskener
Skær ferskenerne i mindre tern og kom dem i et lille blenderglas. Blend til skindet er mere eller mindre findelt.
Pisk æggeblommer og honning grundigt med en håndmikser i ca. 3 minutter, til du får en fin, lysegul creme.
Pisk fløden stiv i en anden skål og vend den sammen med honningcremen. Vend til sidst ferskenpuréen heri og kom ismassen i en beholder med låg. Frys til den ønskede konsistens, nok 3-4 timer afhængigt af beholderens størrelse.

Nyd isen isen som den er, eller server med friske frugter eller bær! :)
mega lækkert med honning, det gør oplevelsen helt anderledes :) tak for en lækker opskrift og nogle dejlige billeder!
SvarSletUh ja, den er altså bare delikat, den is! Selv tak og dejligt, du kan lide den :)
Slet