Sider

søndag den 11. november 2012

Smuk og farverig spinatsalat med gedeost

Denne salat er utrolig flot at servere portionsanrettet, om det så er hverdag eller fest.
Den har det hele: både det søde, syrlige og salte, og det bløde, sprøde og fede! :) Velbekomme.




Spinatsalat med gedeost (2 hovedanretninger):

  • ½ pose frisk spinat (ca. 125 g)
  • 1 stort syrligt æble
  • halsen af en butternut squash (ca. 300 g)
  • ca. ½ gedeostrulle (du kan bruge feta i stedet)
  • En god håndfuld solsikkekerner
Rist solsikkekernerne på en varm, tør pande, til de er gyldne og dufter. Lad dem køle af på en tallerken. Skræl imens butternut squashen og skær den i tynde, halve skiver. Rist dem på panden med lidt olivenolie og salt til de er møre.
Skær æblet i tern og gedeosten i 8 tynde skiver.
Anret på to store tallerkener: først spinat, så en blanding af æble og butternut squash og øverst ost og solsikkekerner.


Server evt. med brød eller prøv også at blande lidt kogte speltkerner eller lignende i salaten.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar