Sider

tirsdag den 18. december 2012

Hjemmelavet gløgg

Man kan købe gløgg i mange prislejer og kvaliteter. Men prøv at lave din egen gløgg! Det er nemt, og så kan du selv tilpasse lige nøjagtig, hvor krydret (og med hvilke krydderier) du vil have den - og hvor sød. Og så ved du også præcis, hvad der er i. ;)
Her er mit bud på en gløgg-opskrift!




Hjemmelavet gløgg (6-8 kopper):
  • 1 dl rom (jeg brugte hvid, men gylden er også fint - måske endda bedre!)
  • 1 dl appelsinjuice
  • 1 spsk honning
  • 1,5 dl rosiner
  • 1 kanelstang
  • 1 god tsk hele nelliker
  • 1 tsk økoappelsinskal (kun det alleryderste orange)
  • ½ tsk stødt kardemomme (eller 1 tsk kardemommekapsler, hvis du har)
  • evt. 2 stjerneanis
  • 1 flaske rødvin
  • 1 håndfuld mandler
  • ca. 1½ spsk farin eller honning
Først laves essensen: Rom, appelsinjuice og -skal, honning, rosiner og krydderier sættes i blød på køl i et glas med låg eller bare en tæt beholder. Lad det stå og trække mindst 1 døgn og gerne flere!
Når du skal servere gløggen skæres mandlerne i splitter (du kan smutte dem, hvis du synes), mens vin og essens (med rosiner og krydderier) varmes langsomt op i en gryde. Det må ikke koge.
Tisæt mandler og farin eller honning og smag til, om du synes gløggen skal være sødere. Tilsæt da lidt ekstra.

Server med æbleskiver og juleknas! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar