Sider

onsdag den 22. januar 2014

Fyldte peberfrugter med broccoli, sesam og hytteost

Fyldet i disse bagte peberfrugter kan nok bedst beskrives som en slags broccoli-soufflé. Broccoli og æg er i min verden altid en vinder-kombi, og denne ret, hvor duoen desuden fik selskab af hytteost og lidt hjemme(kaffe)kværnet sesammel, var ingen undtagelse! Et let og lækkert måltid - velbekomme. :)




Fyldte peberfrugter med broccoli, sesam og hytteost (1 person):

  • ½ broccoli
  • 2 store spsk hytteost
  • 2 spsk sesammel (kan kværnes i en kaffekværn) eller sesamfrø
  • 1 stort æg
  • salt
  • 1 rød eller gul peberfrugt
Skær broccolien i grove stykker og kog dem møre i let saltet vand. Skær imens peberfrugten over i to halve og fjern stilk og kerner. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg de halve peberfrugter herpå med skindsiden ned. Damp den kogte broccoli nogenlunde tør i gryden og purer groft med en stavblender. Rør hytteost og sesammel i og smag til med salt. Rør ægget i og fordel broccolimassen i peberfrugt-halvene. Der kommer godt med top på og det er fint. Bag peberfrugterne ca. 25-30 minutter ved 200 grader. Server med en frisk salat eller som tilbehør til andre retter. 






1 kommentar:

  1. nuj de lyder lækre, jeg går netop og fantaserere om fyldte peberfrugter og jeg har køleskabet fyldt med broccoli, peberfrugter og hytteost :-)

    SvarSlet