Sider

lørdag den 8. marts 2014

Lowcarb blomkålstærte med græskar-tahinfyld

Denne middagstærte ligner næsten en kage - ikke mindst på andendagen (den er fortrinlig kold!), når græskarfyldet har sat sig og er blevet helt trøffelstift! ;) Nå, men inspireret af blomkålspizzaen besluttede jeg den anden aften at forsøge mig med slags tyk/deep dish blomkålsbund, og resultatet var virkelig godt! Græskarfyldet er tilsmagt med citronsaft, hvidløg og tahin og smager til forveksling som hummus! Velbekomme :)



Lowcarb blomkålstærte med græskar-tahinfyld (ca. 3 prs.):

Bund:

  • ½ stort blomkål (eller 1 lille)
  • 100 g revet ost - gerne en der smager af noget (jeg brugte gouda)
  • 2 æg
  • 1 spsk HUSK
  • 1½ tsk salt
Del blomkål i mindre buketter og puls dem til 'ris' i blenderen eller riv dem groft. Rør med revet ost, æg, HUSK og salt og kom blandingen i en smurt springform. Tryk bunden godt sammen og bag den ca. 30-35 minutter ved 200 grader.

Fyld (Du kan evt. lave dobbelt portion og bruge resten som dip eller pålæg!):
  • ½ stort hokkaidogræskar
  • 2 fed hvidløg
  • 1½-2 spsk tahin
  • saften af ½ lille citron
  • ca. 1 tsk salt
Fjern indmad og kerner fra græskarret og skær det i store tern. Kog dem møre sammen med hele, pillede hvidløgsfed i letsaltet vand (10-15 minutter) og hæld vandet fra. Kom nu græskar, hvidløg, citronsaft, tahin og salt i blenderen og blend til en glat masse. Smag til om der skal mere salt/surt/tahin til og hæld cremen oven på den bagte blomkålsbund i springformen. Løsn rundt langs med kanterne med en kniv og spænd ringen/rammen af springformen. Pynt tærten med lidt grønt på toppen og server med fx en tomatsalat, tzatziki eller lignende græsk/orientalsk tilbehør.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar