Sommersalat med blomkål og peanutbutterdressing (4 prs.):
- en god håndfuld mandler
- et halvt blomkål
- 3-4 gulerødder
- 1/3 agurk
- 1 lille rødløg
- 1,5 spsk peanutbutter
- 1 spsk lækker, gerne nødde-, olie (jeg brugte arganolie, men fx valnøddeolie er også lækkert)
- 1 spsk ketchup
- 1 spsk soya
- 0,5 dl appelsinjuice
- 1,5 spsk citronsaft
Skær mandlerne i splitter og tørrist dem på en varm pande til de er gyldne og dufter af varme popcorn. Del blomkål i mindre buketter og skær dem i helt tynde skiver. Skær et hak på langs i gulerødderne (for lidt ekstra til øjet) og skær dem i skiver. Skær agurkerne lidt skødesløst evt. i skrå skiver eller stave og rødløget i tynde ringe. Anret alle grøntsagerne i et fad. Rør peanutbutter, olie, ketchup, soya, appelsinjuice og citronsaft sammen og dryp dressingen over salaten. Top med riste mandelsplitter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar