Sider

torsdag den 11. september 2014

Karryristet blomkålssalat med tranebær og feta

Jeg er egentlig ret glad for de rå blomkålssalater, men ind i mellem skal der jo lidt afveksling til. Denne salat er med blomkål, der er ristet på panden med mangochutney og karry, som er en sikker vinder-kombination. Hertil en cremet salt feta, sprøde græskarkerner og syrlig søde tørrede tranebær, som giver en god helhed både på farve- og smagsfronten. Velbekomme! :)



Karryristet blomkålssalat med tranebær og feta:
  • ca. 500 g blomkål
  • 1 god spsk mangechutney
  • 1 spsk vand
  • ca. 2-3 tsk god karry
  • salt
  • 1 håndfuld tørrede tranebær (jeg har nogle lækre nogle med orangesmag, som jeg købte hos Trader Joe's, da jeg var i USA)
  • ca. 50 g feta, smuldret
  • 1 spsk græskarkerner
Skær blomkålen i mundrette buketter og rist dem et par minutter på panden i lidt olivenolie med et drys salt. Rør mangochutney og vand og vend blomkålen heri. Tilsæt karry, når blomkålen er ved at være mør, men stadig har bid (!), og vend godt rundt, så krydderiet bliver ligeligt fordelt. Anret blomkålen flot med tranebær, feta og græskarkerner.

Salaten kan nydes lun, men smager også glimrende kold dagen efter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar