Sider

fredag den 17. oktober 2014

Marokkansk kyllingegryde med friske figner

Denne herlige gryderet er lavet med en rest kylling, efter vi stegte en hel af slagsen i ovnen den anden dag. Den er virkelig hurtig at bikse sammen og så dufter og smager den himmelsk med de sødlige krydrede toner af kanel, kardemomme og muskat, som også klæderne fignerne rigtig godt! Velbekomme :)



Ja, beklager det ikke så appetitlige billede, men mit kamera havde nervøst sammenbrud, hvilket heldigvis viste sig blot at skyldes at batteriet skulle udskiftes! :-) 

Marokkansk kyllingegryde med friske figner (2 personer):
  • ca. 300 g kyllingekød, gerne rester fra en hel stegt kylling
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • en halv stor squash
  • 3 friske figner
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 0,5 tsk muskat
  • 2 tsk spidskommen
  • saft af en halv lime
  • 1 tsk honning
  • salt
Skær løgene i tynde både og svits dem i en wokgryde i lidt olivenolie. Tilsæt squash i halve skiver og hakket hvidløg, når løgene er ved at blive bløde. Vend så krydderierne i og herefter kylling og figner i tynde både. Pres limesaften over, vend honningen i og smag til med salt. 

Server med ris eller som her med en portion squashghetti!

2 kommentarer:

  1. Mmm, jeg elsker kyllinge-retter. Virkeligt god idé med "squash-getti". Det vil jeg med garanti prøve i den nærmeste fremtid. Tusind tak for tippet!

    SvarSlet
  2. God aften!

    Meget dejlig smagfuld ret med sund squashgheti :-)

    Weekend hilsner fra Maria & Tina
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/10/halloween-mandagsmani.html

    SvarSlet