Sider

mandag den 15. december 2014

Provencalsk fiskefad med kanel og koriander

Det her er egentlig lidt en sommerret, der burde nydes med et koldt glas hvidvin på terrassen en lun aften, men man har vel lov at drømme sig lidt væk fra den mørke vinter.. De let sødlige krydderier giver en spændende og mildt krydret smag, som klæder fisken utroligt godt. Velbekomme! :)



Fiskefad med kanel og koriander (3 personer):
  • Ca. 400 g mørksejfilet, alternativt kan andre 'kødfulde' hvide fisk (kulmule, torsk etc.) også bruges
  • 1 (rød)løg
  • 1 squash
  • 2 peberfrugter - gerne i forskellige farver
  • 2 store gulerødder
  • 3 små tomater (eller en håndfuld cherrytomater)
  • 2 dl fløde
  • 1,5 dl hvid- eller rosévin
  • salt og peber
  • 3 tsk kanel
  • 3 tsk stødt koriander
  • 1 tsk muskat
  • salt
Skær rødløget i tynde både, squashen i halve skiver, og peberfrugt og gulerødder i grove stykker. Skær tomaterne i halve. Bland grøntsagerne i et ildfast fad med krydderier (gem lidt til fisken) og et godt drys salt og hæld vin og fløde ved. Bag i en forvarmet ovn i ca. 20 minutter. Tag fadet ud og vend rundt i grøntsagen, inden fisken lægges øverst og drysses med resten af krydderierne og salt. Bag yderligere ca. 20 minutter eller til fisken er gennemstegt. Server med (blomkåls)ris. 






1 kommentar:

  1. Åh, så lækkert med kanel i varme retter - jul på orientalsk maner.

    - Anne

    SvarSlet