Sweet potato-gryde med peanutbutter:
- 1,5 dl røde linser
- 1 løg
- 1 stor sweet potato (500 g)
- 4 stængler bladselleri
- 1 dåse hakkede tomater + 1 dåse vand (dvs. efterskylning af tomatdåsen)
- 3 store fed hvidløg
- 1 spsk fintrevet frisk ingefær
- 2 gode spsk peanutbutter
- 2 spsk ketchup
- 1 spsk sød chilisauce
- 0,5 spsk æblecidereddike
- salt
Kom linserne i en lille gryde med rigeligt vand og lidt salt. Kog dem møre, ca. 10 minutter og hæld vandet fra.
Hak imens løget og svits det i lidt olivenolie i en gryde. Skræl din sweet potato og skær den i tern af ca. 1,5 x 1,5 cm. Svits dem kortvarigt med løgene og hæld så hakkede tomater ved samt en dåsefuld vand. Skær bladsellerien i tynde skiver, og riv ingefær og hvidløg og kom det hele i gryden. Bring det i kog og lad det simre 10 minutters tid. Rør så peanutbutter, ketchup, chilisauce og eddike i og smag til med salt. Vend til sidst forsigtigt linserne i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar