Den kraftige, skarpe smag af danabluen camoufleres let af avocado og fromage frais og får et sødligt modspil fra de bagte skiver af butternut squash. Server retten som forret for dine gæster eller spis den med en frisk salat til som hovedret. Velbekomme!
Bagt butternut squash med avocado-danablucreme:
- 'Halsen' af en stor butternut squash
- Olivenolie til pensling
- salt og rosmarin
- 1 medium avocado
- 1 stk. danablu på størrelse med en lille tændstikæske
- ca. 1½ dl fromage frais (eller græsk yoghurt eller kvark)
- 1 spsk citronsaft
- 3/4 tsk honning
- ½ tsk salt
- evt. lidt grønt til pynt
Tænd ovnen på 200 grader. Skær skrællen af butternut squashen og skær den i skiver af ½ cm tykkelse. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie. Drys med lidt salt og rosmarin og bag skiverne ca. 15-20 minutter.
Skær avocadoen over på midten og rids kødet på kryds og tværs. Grav det ud med en ske i en skål. Hak/smuldr osten og mos den groft sammen med avocadoen. Rør fromage frais, citronsaft og honning i og smag til med salt.
Du kan portionsanrette de bagte skiver butternut squash som en 'sandwich' omkring cremen eller bare servere tingene hver for sig.
Der er i øvrigt rigeligt creme, så du kan sagtens lave dobbelt portion af butternut squashen. Der bliver ca. 10 sandwiches af en enkelt portion.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar