Sider

fredag den 11. januar 2013

Marinarakrydrede fiskedeller med rodfrugtmos

Jeg købte en pakke fiskefars på tilbud i Netto og blandede den lidt anonyme masse med en rest marinara sauce. Det kom der nogle virkeligt lækre fiskedeller ud af, som fik selskab af en herlig rodfrugtmos og lidt fromage frais-dressing. Velbekomme! :)


Marinarakrydrede fiskedeller:
  • 1 pakke Thorfisk fiskefars (500 g)
  • 3-4 spsk marinara sauce
  • evt. 1 forårsløg i tynde skiver
  • 1½ dl fromage frais
  • 1 tsk fintrevet øko-citronskal
  • ½ spsk citronsaft
  • 1 tsk honning
  • 1½ tsk sennep
  • salt
Rør fiskefars og marinara (og evt. forårsløg) sammen og form farsen til deller, der sættes i klatter på en pande. Efter et par minutter vendes dellerne og trykkes let flade med paletkniven. Steg færdig yderligere et par minutter.
Rør de resterende ingredienser sammen til en frisk dressing.
Server med æblestykker.



Rodfrugtmos (2 personer):
  • 1 stor rødbede (eller pastinak eller et stykke selleri)
  • 4-5 store gulerødder
  • 6 kartofler
  • 1 dl mælk
  • 1 klat smør
  • 1 tsk rosmarin
  • Salt og peber
Skræl rodfrugterne og skær dem i lidt mindre stykker. Kog dem møre i letsaltet vand og mos dem groft. Rør (eller pisk med elpisker) mælk, smør og rosmarin i og smag til med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar