Panderistede rosenkål med soya, ingefær og honning (tilbehør til 3-4 personer):
- 750 g friske rosenkål
- ca. 3/4 tsk stødt ingefær
- 4 spsk soya
- 2 spsk riseddike (eller 1 spsk hvidvinseddike)
- 1 spsk honning
- evt. 1 spsk sesamfrø
Skær stokken af rosenkålene og pil de yderste blade af, hvis de er grimme. Skær i halve eller kvarte efter størrelse og rist dem i olivenolie på panden ved god varme ca. 5 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne (+ evt. sesamfrø) og vend godt rundt i rosenkålene. Smag om der mangler mere syre/salt/sødt og prøv konsistensen. Den skal være møre, men stadig have masser af bid!
Elsker kål! og det her er endnu en vinder, som overskygger de ikke så heldige barndoms-kål-minder. Lavede det igår med vilde ris og chilisauce til, så lækkert!
SvarSlet