Sider

søndag den 4. januar 2015

Kalkunspyd med sataysauce og bagte jordskokker

Sataysauce er en asiatisk opfindelse. der består af bl.a. peanutbutter, chilisauce, hvidløg ingefær og soya. Det er en rigtig crowd pleaser (og ja, jeg er da også selv solgt!). Her er saucen brugt som en slags fyldig marinade til nogle spyd med kalkunbryst. Hertil en god portion bagte jordskokker. Velbekomme! :)


Kalkunspyd med sataysauce og bagte jordskokker (ca. 3 personer):
  • 450 g kalkunbryst (jeg brugte et halvt helt kalkunbryst, men du kan også bare købe kød, der allerede er skåret i tern/strimler)
  • 2 store spsk peanutbutter (jeg brugte crunchy)
  • 1 spsk sød chilisauce
  • 1 spsk ketchup
  • 1,5 soya
  • 0,5 spsk citronsaft
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk kvark/skyr/yoghurt
  • 1 kg jordskokker
  • 1 spsk + 1 spsk olivenolie
  • salt
Skrub jordskokkerne, fjern eventuelle mærker og skær dem i kvarte med skrællen på. Vend dem med 1 spsk olie på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og vend godt rundt. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. 
Rør imens peanutbutter, chilisauce, ketchup, soya, citronsaft, ingefær, hvidløg, 1 spsk olie og kvark sammen til en glat marinade. Smag om du vil have den syrligere/saltere/sødere og justér efter behag. Skær kalkunen i store tern eller strimler og vend dem i marinaden. Sæt kødet på spyd og gør plads til dem på bagepladen med jordskokkerne. Bag dem med i yderligere ca. 20-22 minutter eller til de er gennemstegte. 

Server med en frisk salat!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar