Sider

lørdag den 28. marts 2015

Sund hindbær-cheesecake med browniebund

Der er mange, der har påskeferie nu, og det kan I jo passende fejre med en lille kage, ikke sandt? ;-)
Jeg er vild med den syrligtsøde smag af hindbær i det cremede skyrfyld, og nederst finder man en kakaobund lavet på banan og fibre. Sundere bliver det jo næsten ikke (kagen indeholder under 100 kcal pr. stykke!) og så glider sådan et stykke jo nemt ned til morgenmad! ;-) Velbekomme.



Sund hindbær-cheesecake med browniebund (8 store barer):
  • 1 meget stor (ca. 160 g) overmoden banan
  • 2 spsk vand
  • 3 spsk/30 g kakao
  • 1 spsk husk
  • 3 spsk pofiber (alternativt 1,5 spsk kokosfibre)
  • 1 nip salt
  • ca. 1 tsk flydende Sød (svarende til 40 g sukker)
---
  • 150 g hindbær (jeg brugte frosne, som tøede i mikroovnen)
  • 400 g skyr
  • 0,5 tsk vanillepulver
  • 3 mellemstore æg
  • lidt mere end 1 tsk flydende Sød (svarende til måske 50-60 g sukker)
  • evt. pynt: frysetørrende hindbær og kokosflager
Blend bananen helt glat og rør vand og kakao i. Tilsæt herefter sødemiddel, salt, husk og pofiber og rør massen godt sammen. Du kan evt. smage om du vil have den sødere. Bred massen ud i et lille smurt ildfast fad ( ca. 15 x 22 cm) eller en springform og forbag ca. 10 minutter ved 200 grader.

Blend imens hindbærrene med 100 g skyr til så glat en masse som muligt (forsøg at knuse kernerne). Pisk resten af skyren, æg og vanille godt og tilsæt herefter de purérede hindbær og sødemiddel. Hæld massen over den forbagte bund og bag 30-35 minutter ved 200 grader, eller til den virker bagt, men stadig blævrer lidt i midten, hvis du ryster let på fadet.

Lad den færdige cheesecake køle helt af på køkkenbordet og dæk den derefter film og lad den sætte sig på køl mindst 3-4 timer inden servering. Holder sig 3 dages tid på køl.












3 kommentarer:

  1. Hvad er et alternativ til husk og pofiber? Det behøves ikke være sundt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker, at du bare kan bruge en hvilken som helst slags mel, alt efter hvad du nu lige har på lager. Tilsæt lidt ad gangen til det ligner en kagedej. Måske ville det være en god ide at komme et lille æg i også for konsistensens skyld. :-)

      Slet
  2. Sjældent har jeg fået SÅ dårlig en dessert 😳 bunden var totalt gummi agtig og havde intet med brownie at gøre, og skyr massen var grynet og kedelig i farven. Lignede slet ikke billedet, og var nok kun det halve i højden..... Er virkelig skuffet 😔
    Men måske har jeg gjort noget forkert

    SvarSlet