Thai-kyllingesalat med avocado og sesam (aftensmåltid til 2 personer):
- 350 g hvidkål
- 3 medium gulerødder
- 3 minisnackpebre, eller 1 stor
- 1 stor avocado
- 1 syrlig-sødt æble
- 1 spsk finthakket frisk ingefær
- 1 spsk olivenolie
- 0,5 tsk salt
- saft af en halv citron + lidt ekstra
- ca. 300 g kyllingekød (jeg brugte resterne fra en helstegt kylling), plukket i mundrette stykker
- 4 tsk sesamfrø
Snit kålen helt fint og skær gulerødder og æble i tern og snackpebre i strimler. Vend alle fire dele med en dressing af ingefær, olivenolie, salt og citronsaft. Fordel på to tallerkener. Skær avocadoen i skiver og giv dem lidt citronsaft og et drys salt. Top de to tallerkener med avocadoskiver og kylling og drys med sesamfrø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar