Det bedste er næsten, at det er så nemt og relativt hurtigt at lave. Ingen æltning eller hævning og efterhævning i dagevis. Tænker at det vil egne sig perfekt til sommerens grillaftener, eller som nippemad til den kommende uges studentergilder ;-) Velbekomme!
Foccaciabrød med ost og rosmarin (1 bradepande):
- 0,5 pakke gær
- 1 spsk honning
- 1 lille spsk salt
- 7 dl vand
- 150 g havregryn (jeg brugte finvalsede)
- 100 g sigtet speltmel
- 100 g revet ost
- 400 g hvedemel
- 1-2 spsk olivenolie
- ca. 3 tsk groft salt (gerne af dens slags i flager)
- ca. 3 tsk rosmarin
Rør gæren sammen med honning og salt og tilsæt herefter vandet. Rør havregryn, speltmel og ost i og til sidst hvedemelet, lidt ad gangen. Dæk med et viskestykke og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 2 timer. Hæld det direkte ud på en bageplade beklædt med bagepapir - du skal endelig ikke begynde at røre i dejen - den skal bevare sine fine lufthuller. Dryp olivenolien ud over dejen og fordel den forsigtig lidt med e pensel. Drys rigeligt med rosmarin og salt over. Bag 35-40 minutter ved 200 grader og lad brødet køle let af på en rist. Det er allerbedst lunt og samme dag, som det er bagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar