Sider

søndag den 3. februar 2013

Edamame-hummus

Denne hummus er en hurtig snydevariant af originalen. Med edamamebønner (kan købes m/uden bælg på frost) i stedet for kikærter slipper man for den tidskrævende proces med udblødning og kogning og står med et herligt lysegrønt slutprodukt på bare et kvarter! Velbekomme :)


Edamame-hummus:
  • 300 g bælgede edamamebønner
  • 1½-2 spsk tahin
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • ca. 1 dl vand
  • 1-2 spsk citronsaft
  • 1 tsk spidskommen
  • salt
Kom de frosne edamamebønner i kogende vand et par minutter og kom dem så i et dørslag. Overhæld med koldt vand og kom dem i et blenderglas eller en skål. Hak hvidløg groft og blend med resten af ingredienserne. Smag til med citronsaft og salt efter, hvad hummusen skal spises med og juster evt. konsistensen med mere vand. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar