Couscous med porre og æble (3 personer):
- ca. 5 dl couscous
- ca. 6,5 dl vand
- salt
- 1 spsk olivenolie
- saften af en lille citron
- 2 porrer
- 2 syrlige æbler
- 2 modne tomater
- en god håndfuld mandler
Kog couscousen efter anvisningerne på pakken i letsaltet vand, ca. 4 minutter. Skrab hyppigt bunden - det gror nemt fast. Skær porrerne i tynde ringe og kog dem et par minutter, ligeledes i letsaltet vand. Lad dem dryppe godt af i et dørslag. Skær imens æbler og tomater i tern og vend dem i couscousen sammen med olie og citronsaft. Vend porrerne i, smag til med salt og top med hakkede mandler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar