Veganske rødbede-pandekager med guacamole (ca. 8 stk., nok til 2 personer)
- 300 g rødbede (klargjort vægt)
- 140 g kikærtemel
- 3 dl vand
- 1,5 tsk salt
- 2 tsk garam masala (kan evt. udelades eller erstattes med fx karry, spidskommen eller paprika)
---
- 1 stor avocado
- ca. 1 spsk citronsaft
- 1 lille fed hvidløg, fintrevet/hakket
- salt
Skræl rødbederne og riv dem fint. Rør kikærtemelet med vand, salt og garam masala. Rør rødbederne i og lad dejen stå og trække 15-20 minutters tid.
Mos imens avocadoen groft med en gaffel og rør citronsaft og hvidløg i. Smag til med salt.
Ved stegning af pandekagerne kan du stege dem på en tør sliplet-pande eller i en smule olivenolie ved jævn (ikke alt for høj) varme. Sæt 2 gode spiseskefulde dej midt på panden og bred den (og særligt rødbedestrimlerne) jævn ud i en cirkel af ca. 15 cm diameter. Lad den stege 2-3 minutter og løsn den så hele vejen rundt med en paletkniv, inden du vender den og steger den færdig på den anden side. Gentag med resten af dejen - jeg fik 8 pandekager ud af denne portion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar