Chiabrød (2 store formfri brød):
- 25 g gær
- 1 spsk salt
- 1 spsk honning
- 1 liter vand, lunkent
- 2 dl yoghurt
- 1 dl chiafrø
- 5 dl rugflager (kan evt. erstattes af grovvalsede havregryn)
- 5 dl sigtemel
- 8 dl hvedemel
Smuldr gæren og rør den sammen med salt og honning i en stor bageskål. Tilsæt vandet, yoghurt, chiafrø og rugflager og bland godt. Rør sigtemel og derefter hvedemel i lidt ad gangen. Du skulle gerne have en tyk og klæbrig dej nu. Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve på køkkenbordet i 1,5-2 timer. Hæld den ud på en bageplade med bagepapir i to aflange brød og bag ca. 40-45 minutter ved 215 grader midt i ovnen. Lad brødene køle af på en rist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar