Indisk krydrede bagte rodfrugter med avocado (2 pers.):
- ca. 1,5 kg blandede rodfrugter (jeg brugte 4 gulerødder, 2 store pastinakker og ca. 600 g jordskokker), gerne øko, som Rema 1000 bl.a. har virkelig billigt!
- 4 store fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- salt
- 1 spsk stødt koriander
- 1 spsk spidskommen
- 1 tsk kanel
- 0,5 tsk kardemomme
- to små modne avocadoer
- limebåde
- evt. lidt ristet brød med gedeost til servering
Skrub rodfrugterne (behold endelig skrællen og alle de lækre vitaminer på!) og skær dem i tern af ca. 2,5x2,5 cm. Vend med olivenolie, hakket hvidløg og krydderier i en bradepande med bagepapir og drys gavmildt med salt.
Bag ca. 35 minutter ved 200 grader eller til rodfrugterne er møre.
Skær avocadoerne i tern i skallen og grav dem ud med en ske, eller server som de er.
Server med limebåde til at dryppe over rodfrugter og avocado, samt evt. et stykke ristet brød med en lækker gedeost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar