mandag den 28. marts 2016

Bagte grøntsager med rugkerner og peanutsauce

Det er mandag, og for nogle måske endda meatfree Monday? Her kommer i hvert fald et lækkert vegansk måltid, smækfuld af smag med de sødmefulde bagte grøntsager og en intens peanutdip at toppe med. Velbekomme! :-)


Bagte grøntsager med rugkerner og peanutdip (2 personer):

  • 500 g gulerødder
  • 500 g pastinakker
  • 1 squash
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk timian
  • 1,5 dl rugkerner (eller speltkerner)
  • 2  gode spsk peanutbutter
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk sød chilisauce
  • et halvt fed hvidløg
  • 0,5 spsk fintrevet frisk ingefær
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk citronsaft
  • 2-3 spsk vand
Skær gulerødder og pastinakker i stave og squashen i tykke skiver. Vend alle tre dele med olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir og drys med timian. Bag dem ca. 30-35 minutter ved 200 grader.
Kog imens rugkernerne i rigeligt letsaltet vand.
Rør peanutbutter med ketchup, hvidløg, ingefær, chilisauce, soya og vand til en dip. Smag til om du vil have den mere syrlig/salt/sød etc. med de forskellige ingredienser. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar