Paleo Fried Rice (2-3 personer):
- 1 løg
- 1 spsk fintrevet/hakket frisk ingefær
- 2 store fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 3 stilke bladselleri
- 1 squash
- 1 blomkål
- 1½ spsk citron- eller limesaft
- 2 spsk soya
- 1½ spsk ketchup
- 2 tsk paprika
- 1 tsk karry + spidskommen + koriander
- evt. ½ tsk chiliflager eller 2 tsk finthakket frisk chili
- ½ tsk honning
- 1 stor avocado
- 1 æble
- Pynt: frisk persille eller koriander
Skær blomkål (inkl. det meste af stokken) i grove stykker og kom dem i blenderen af to-tre omgange. Blend 1 sekund ad gangen til du opnår ris-lignende struktur og kom dem så i en mikroovnfast skål. Giv blomkålsrisene 2 minutter ved fuld effekt.
Hak løget fint og svits det i olivenolie med lidt salt. Riv hvidløg og ingefær fint og skær gulerødder og squash i halve skiver. Kom det ned til løget og svits 4 minutters tid. Skær imens bladselleri i tynde skiver og tilsæt dem. Rør citronsaft, soya, ketchup, krydderier og honning sammen i en lille skål. Når grøntsagerne er ved at være stegt, men stadig har bid vendes blomkålsris og dressing forsigtigt i. Varm igennem og smag evt. til med mere salt. Server i et fad og pynt med friske krydderurter.
Server med skiver af avocado og æble.
Uha det lyder lækkert! det skal prøves i aften :-)
SvarSletDet var altså også bare smadder lækkert! :)
Slet