Nem sweet potato-suppe toppet med svampe-spinatsauté (2 prs.):
- 1 stor sweet potato (ca. 500 g)
- 1 stort løg
- 4 store fed hvidløg
- 7 dl vand
- 1 bouillonterning
- 1 spsk æblecidereddike
- 1,5 dl fløde (jeg brugte kaffefløde 9%, men du kan også sagtens bruge en federe variant)
- salt
- 200 g (blandede) svampe i mundrette stykker (jeg brugte nogen fra frost, men du kan bruge, hvad du nu lige har ved hånden)
- 150 g spinat (jeg brugte frossen helbladet)
Hak løget og svits det i olie. Skræl sweet potatoen og skær den i tern og kom dem i gryden med hakket hvidløg. Svits kortvarigt og tilsæt så vand og bouillon. Læg låg på gryden og bring det i kog. Lad det koge ca. 10 minutter, eller til sweet potatoen er mør. Purér med en stavblender og rør fløde og eddike i. Smag til med salt og vand igennem.
Mens suppen koger svitses spinat og svampe i en lille gryde og smages til med salt. Server sautéen ovenpå suppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar