Rabarber Meringue Pie:
- 2 store overmodne bananer (250 g)
- 1 dl kærnemælk
- 0,5 dl appelsinjuice
- 3 æg
- 2 spsk fiberHUSK
- 30 g kokosfibre
- 2 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 0,5 spsk (eller efter smag) Suvida flydende sødemiddel (eller hvad du foretrækker)
- 300 g rabarber (3 store stængler)
- 1/4 tsk vanillepulver
- 1+1 spsk granuleret sødemiddel
- 2 æggehvider
- 1 spsk honning
- 0,5 tsk æblecidereddike
- 1 knsp. salt
Blend bananerne til puré med kærnemælk og appelsinjuice. Pisk æggene i og herefter bagepulver, salt, husk og kokosfibre. Smag til med sødemiddel og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir.
Bland 1 spsk granuleret sødemiddel og vanille pulver. Skær rabarberne i stykker af ca. 2-3 cm længde og vend dem med vanillesukkeret på en tallerken. Fordel rabarberne ovenpå kagebunden og bag den 30-35 minutter ved 200 grader, eller til den ser næsten færdig ud.
Pisk æggehviderne helt stive og pisk så honning, eddike og salt i. tilsæt 1 spsk granuleret sødemiddel og pisk grundigt 3 minutter. Fordel marengsen på den bagte kage og bag den yderligere 5-10 minutter, eller til marengsen er gylden.
Hvor ser den god ud, men hvad mener du med granuleret sødemiddel? :)
SvarSletGranuleret sødemiddel er sødemiddel, der ligner almindeligt hvid sukker, altså som har en struktur som groft sand. Jeg brugte det, fordi jeg synes det var nemmere at fordele ligeligt på rabarberne og blande med vanillepulveret end flydende sødemiddel, der også oftere er mere koncentreret i smagen, som man og derfor ikke skal bruge så meget af. :-)
SletDen ser super lækker ud.
SvarSletHvilken str. springform har du brugt?
Tak, den var bestemt ikke ringe! ;-)
SletJeg tror det må være en 22 cm form.
Jeg har idag lavet den her kage med mindre modifikationer. Jeg syntes, at bunden og rabarberne fungerede rigtig fint. Jeg var dog langt fra begejstret for marengsen, den blev helt gummi agtig, og det er ikke det jeg forbinder med en marengs. En marengs skal bages over mange timer og bliver derved sprød og "crispy". Så det endte med, at jeg skrabede marengsen af og puttede flødeskum på i stedet :)
SvarSletDet lyder også lækkert med flødeskum! :-)
SletDer findes forskellige typer marengs, og den mest brugte i Danmark er nok den, du taler om, som er sprød og knasende. I fx fransk og amerikansk madlavning (heraf navnet 'Meringue Pie' til indlægget her) taler man dog også marengs om det, som vi herhjemme ville kalde 'guf'; altså en blød og klistret æggehvide-masse, som så til kagebrug oftest lige får en tur under bundselbrænderen eller i ovnen for at give lidt farve og en tynd skal på marengsen. Det er naturligvis en smagssag, hvad man foretrækker. Hvis man vil have marengsen sprød, kan man måske komme den på kagen fra start og ikke bare de sidste 5 minutter som opskriften her angiver. :-)