torsdag den 3. januar 2013

Lækre broccolibøffer

"Tænk at man kan 'snacke' broccoli," sagde vi til hinanden, da vi spiste disse broccolibøffer. De smager nemlig forbløffende godt og giver med den grønne farve et frisk pust til middagsbordet - lige til at hapse en mere af! :)


Broccolibøffer (ca. 12 stk.):
  • 1 broccoli
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 3/4 dl (løstpakket) revet pecorino eller parmesan (eller anden smagfuld ost)
  • 3 spsk mel
  • Salt og peber
  • Yoghurt/cremefraiche rørt med lidt citronsaft og salt til servering
Skær broccolien i mindre stykker og kog dem ca. 5 minutter i letsaltet vand. Hak imens løg og hvidløg og svits det i olivenolie. Kom den kogte broccoli og løgene i en skål og blend med en stavblender. Der skal stadig være struktur i.
Rør æg, mel, ost og salt og peber i. Sæt broccolimassen i flade klatter på en stegepande med olivenolie og steg dem 3-4 minutter ved jævn varme på hver side.
Server med yoghurt/cremefraiche-dressing til en frisk salat eller ris, som pålæg, i en wrap eller til tapasbordet. Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar