lørdag den 23. november 2013

Bagt salat med aubergine, rosenkål og feta

Denne bagte salat er en af de retter der ser imponerende ud, men kræver meget lidt at tilberede, fordi den passer sig selv i ovnen. Kombinationen af rosenkål og aubergine er lidt usædvanlig, men faktisk virkeligt vellykket med fetaen på toppen. Velbekomme!


Bagt salat med aubergine, rosenkål og feta (2 personer):

  • 2 medium auberginer
  • 500 g rosenkål
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • 75 g feta (gerne en god fårefeta, der en smule syrlig)
Skær auberginerne over en gang på den korte led og skær de halve stykker i ca. 8 både hver. Pil grimme blade af rosenkålene, fjern stokkene og skær kålene i halve. Kom auberginer og rosenkål i en bradepande med bagepapir og dryp olivenolie over. Drys med salt og bag ca. 30 minutter ved 215 grader eller til grøntsagerne er møre. Anret i et fad og smuldr fetaen på toppen. Server fx salaten til kylling eller en tærte. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar