onsdag den 18. marts 2015

Små LCHF ostepandekager

Disse ostepandekager var lidt af et eksperiment, som gik hen og gav et ganske glimrende resultat! De smager rigtig meget af ost, hvilket jo er en god ting, hvis man er glad for ost, men selvfølgelig ikke, hvis man ikke er det. ;-P Jeg serverede dem med en salat - de kræver  nemlig et lidt let og frisk tilbehør, for de mætter rigtig godt. Velbekomme! :-)



Små LCHF ostepandekager (8 stk.):
  • 125 g revet ost (jeg brugte en mellemlagret Danbo)
  • 4 spsk yoghurt
  • 2 mellemstore æg
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 spsk husk
Rør alle ingredienserne sammen og varm en pande med en smule olie. Sæt fire klatter af ca. 1 spsk dej på panden og lad dem stege ca. 3 minutter ved jævn varme, inden du vender dem. De kan virke lidt bløde og uhåndterbare, men de skal nok sætte sig mere, når de har stegt på den anden side. Læg de færdige pandekager på en tallerken og gentag proceduren med resten af dejen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar