mandag den 27. juni 2016

Kikærtesalat med aubergine, gedeost og peberfrugt

Denne lækre kikærtesalat blev medbragt på en picnic med et par søde veninder og vakte stor begejstring - og den smager altså også bare fantastisk! Tag den med på madpakke eller server som del af et tapas-sommerbord. Velbekomme! :-)



Kikærtesalat med aubergine, gedeost og peberfrugt (aftensmåltid til 2 personer):
  • 2 små løg
  • 1 stor aubergine
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse kikærter
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1,5 tsk Ras el Hanout (et blandingskrydderi af paprika, spidskommen, ingefær, kardemomme, chili, muskat, allehånde, anisfrø og koriander)
  • godt et halvt glas soltørrede tomater i olie (ca. 100 g)
  • salt
  • evt. en halv potte persille
  • 100 g gedefriskost eller en god feta
Hak løgene og svits dem i lidt olie på en stor pande. Skær auberginen i kvarte skiver og svits dem sammen med løgene. Hvis de gror på kan du komme en smule vand i bunden af panden med jævne mellemrum i stedet for at fodre dem med olie ;-)
Hak hvidløg fint og skær peberfrugten i tern. Kom begge dele på panden, når auberginen er næsten mør. Tilsæt krydderier og kikærter, varm igennem og smag til med salt. Lad det køle af og vend så soltørrede tomater og evt. hakket persille i. Smuldr gedeosten over og server. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar