torsdag den 13. juni 2013

Broccolisalat med ristede radiser og peanuts

Der er knald på farverne i denne skønne sommersalat, med ristede radiser og peanuts! Spis den, som den er med groft brød eller som tilbehør til en lækker tærte. Velbekomme :)



Broccolisalat med ristede radiser og peanuts (tilbehør til 4):

  • 1 broccoli
  • 1 bundt radiser
  • 1 god håndfuld saltede peanuts
  • 1 forårsløg
  • 1/4 agurk
  • 1 æble
  • 2 spsk spsk citronsaft
  • salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk dijonsennep
Ordn radiserne og skær dem i kvarte. Rist dem på panden med lit olivenolie og salt ved jævn varme i ca. 5 minutter eller til de har fået lidt farve og er bløde, men faste i konsistensen. Tag dem af varmen og vend dem i 1 spsk citronsaft. Skær broccolien i passende stykker og overhæld dem med kogende vand.Skær agurk og æble i tern og forårsløg i tynde ringe.
Pisk olivenolie, sennep og 3/4 spsk citronsaft sammen til en dressing og smag til med lidt salt og peber. Vend dressingen sammen med grøntsagerne i en salatskål og top med peanuts.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar