onsdag den 26. juni 2013

Lækre krydrede linsebøffer med gulerod

Det er lidt tid siden der sidst har været en veggebøf på bloggen, så her kommer en lækker linsebøf, som faktisk en af de bedste opskrifter jeg har prøvet af slagsen! Velbekomme :)



Krydrede linsebøffer med gulerod (ca. 7-8 stk.):

  • 2 dl grønne linser
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 tsk paprika og spidskommen
  • 1 tsk koriander og ingefær
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk mel
  • 2 håndfulde havregryn
  • ca. ½ tsk salt
Kog linserne i rigeligt med letsaltet vand i ca. 15 minutter eller til de er møre, men stadig har lidt bid.
Hak imens løget fint og riv hvidløg (fint) og gulerødder (groft). Rør de kogter linser godt sammen med de resterende ingredienser til en 'fars'. Lad den stå 10 minutters tid. Virker farsen da for våd eller for løs tilsættes hhv. lidt mel eller lidt mel og vand - men endelig ikke for meget. Bøfferne skal nok hænge sammen, når de er blevet stegt - lav evt. en tester med en lille klat på panden, inden du for alvor gør i gang. Form så store flader bøffer og pres dem godt sammen med en ske og sørg for at kanterne også bliver trykket ind mod bøffen. Steg ved jævn varme 4 minutters tid på hver side og gentag med resten af farsen.

Server med en lækker salat eller som fyld i en wrap - eller følg med i morgen og se, hvad vi spiste dem med! ;)



3 kommentarer:

  1. Yum, de ser gode ud - kunne være man skulle prøve at smide dem i ovnen? Dovenskab længe leve :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne man måske.. Ved dog ikke, om de kunne gå hen og blive lidt tørre af det? Lad mig vide hvis du prøver med succes! ;)

      Slet
  2. Jeg har lige lavet dem til aftensmad, og de var SÅ lækre. Jeg tilføjede lidt karry, garam masala og sesamfrø, og det fungerede rigtig godt. Vandet jeg brugte, kom jeg grøntsagsbouillon i. Dem skal jeg helt sikkert lave igen, de var en stor succes.

    SvarSlet