mandag den 25. november 2013

Rå kakifrugtsauce til fx stegt kylling

Ofte serverer man salte saucer til kylling, fx ostesaucer, pesto, cremefraichedressing etc., men jeg synes også, det er lækkert at give kylling et syrlig-sødt modspil - og det var netop, hvad jeg ville med denne simple, rå kakifrugtsauce tilsmagt med ingefær, som desuden må siges at være et ret sundt tilbehør. Velbekomme! :)


Rå kakifrugtsauce til fx stegt kylling (knap 2,3 dl):
  • 2 modne (men ikke overmodne!) kakifrugter
  • saften af en halv medium citron
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1/4 tsk stødt ingefær
Skræl kakifrugterne og skær dem i mindre stykker. Blend dem til en glat puré med resten af ingredienserne og smag evt. om der skal mere syrligt til. Hvis den modsat er for syrlig kan du tilsætte en smule honning. Serveres kold til kylling.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar