onsdag den 20. april 2016

Linser med stegt squash, varmrøget laks og feta

Her kommer en lækker ret, som er propfuld af protein! Jeg havde købt de såkaldte 'Delikatesselinser' fra Urtekram, og jeg synes virkelig de havde en delikat nøddeagtig smag og et godt bid - så det tip er hermed givet videre! :-) Kombineret med en saftig varmrøget laks, feta, let sauteret squash og en syrlig sennepsdressing var det et lille festmåltid på en hverdag! Velbekomme.


Linser med steg squash, varmrøget laks og feta (2 personer):

  • 1,5 dl linser af en fast, salat-egnet type (fx Urtekrams delikatesselinser, eller belugalinser)
  • 1 stor squash
  • 1 stykke varmrøget laks (100-125 g)
  • 50 g feta
  • 1,5 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk dijonsennep
  • 0,5 tsk honning
  • salt
Kog linserne møre i rigeligt letsaltet vand, ca. 20 minutter, og hæld vandet fra. Skær imens squashen i tykke halve skiver og sauter dem let i en gryde med lidt olivenolie og salt. De skal stadig have lidt bid og kun lige være møre. Pluk laksen i grove stykker og skær fetaen i tynde flager.
Pisk olie, citronsaft, honning og sennep sammen til en dressing og smag til med salt. Vend dressingen med de kogte linser og stegte squash og fordel det på to tallerkener. Top med laks og feta.

Server evt. med lidt æblebåde og avocado (det kan du også tilsætte salaten). 





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar