Denne opskrift på rødbede-linsedeller er fx helt fantastisk, hvorfor jeg også syntes den fortjente lidt opmærksomhed på min egen madblog.
Som tilbehør lavede jeg en sellerimos samt en æbledressing, som du kan se opskrifterne på nedenfor. - Men først en lille teaser:
Sellerimos:
- 1 selleri
- Salt
- Rosmarin
- Citronsaft
- Lidt mælk/yoghurt
Skræl sellerien - det gøres nemmest med en stor kniv på spækbrættet:
Skær den i nogle mindre stykker og kom dem i en gryde med vand.
Kog til sellerien er godt mør (ca. 20 minutter) og purer med en stavblender - eller en gaffel. Den må godt være lidt grov i strukturen.
Smag til med salt, rosmarin og citronsaft og juster evt. konsistensen med lidt mælk eller yoghurt.
Det var mosen.
Æbledressing:
- 1 æble
- Evt. 1 spsk kapers
- 1 dl cremefraiche eller yoghurt
- ½ tsk dijonsennep
- Citronsaft
Skær æblet i små tern og vend dem sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med citronsaft.
En omgang rødbede-linsedeller...
Og så er der serveret! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar