'Bund':
- 50 g havregryn
- 50 g grahamsmel
- 50 g hvedemel
- 2 spsk olie
- 5-6 spsk vand
- 1 (lille) tsk salt
- 2 gode håndfulde revet cheddar (eller anden ost)
Bland mel, gryn, salt og ost i en skål. Pisk olie og og vand sammen i et glas og rør det i melblandingen. Saml dejen (tilsæt mere vand, hvis den ikke hænger sammen)til en fast kugle og stil den til side, mens du laver fyldet. Tænd ovnen på 200 grader.
Fyld:
- 2 store rødbeder
- 4 store gulerødder
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk timian
- 1 spsk mel
- 1 dl mælk
- Salt
Svits løget i olie i en gryde og tilsæt de revne grøntsager. Riv hvidløg fint og tilsæt med timian når grøntsagerne er faldet sammen. Drys melet i blandingen og tilsæt mælken. Lad det varme igennem og blive tykt, og smag til med salt. Det skal ikke oversaltes.
Fordel fyldet i et tærtefad:
Rul dejen ud så den har en diameter svarende til dit tærtefad. Læg den over fyldet som et låg og prik med en gaffel. Bag 20-25
minutter.
Server fx med en frisk salat som denne bestående af æbler og bladselleri med en dressing af balsamico, honning og citronsaft.
Bon appetit! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar