mandag den 11. juni 2012

Fyldte, bagte peberfrugter med tahindressing

En afløber af den såkaldte low-carb-bølge inden for "kost-debatten" er disse blomkåls-"ris":


Altså, et mere kulhydrat-fattigt alternativ til ris lavet af findelt blomkål (laves ved at rive det eller bruge sin minihakker/blender/foodprocesser). Man kan overhælde 'risene' med kogende vand eller stege dem  og lave en tabbouleh-salat med dem. Eller, som i opskriften nedenfor, bruge dem som fyld i/på en bagt grøntsag (squash, peberfrugt, græskar etc.)


Ingredienser (2 prs.):
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 lille blomkålshoved
  • 2 gulerødder
  • 1 hørfrø-æg (1 spsk hørfrø i blød og blendet med 3 spsk vand)
    eller evt. bare et almindeligt æg
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt
  • Karry
  • evt. lidt frisk basilikum eller persille
Start med at skære peberfrugterne i halve, og læg dem i et ildfast fad. Drys med salt og sæt dem i ovnen ved 200 grader.

Lav 'ris' af blomkålen og riv gulerødderne. Kom begge dele i en skål og rør sammen med hørfrøslim (eller æg) og olie. Smag til med salt og karry.



Tag peberfrugterne ud af ovnen og fordel fyldet i dem. Bag de fyldte peberfrugter ca. 15 minutter. Der er lidt fyld tilovers, men det kan du bare bage med ved siden af.


Drys med lidt grønt og server med en dressing af 1½ dl yoghurt,  2 tsk tahin og en smule salt. 


Og værsgo! :)





 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar