mandag den 30. september 2013

Sund havretærte med blommer

Madlaboratoriet fejrer i dag indlæg nr. 400 (!) med lidt lækkerier. ;) Denne tærte er bare sødet med banan og svarer kaloriemæssigt til en portion havregrød med frugt. Ikke desto mindre er den utroligt delikat med de efterårsmodne blommer og toner af varme krydderier. Spis den som eftermiddagssnack, til brunch eller morgenmad! Velbekomme :)



Sund havretærte med blommer (ca. 5 personer):

  • 3 mellemstore overmodne bananer
  • 1 spsk kanel
  • ½ tsk ingefær og kardemomme
  • 1/4 tsk nellike, muskat og allehånde (kan udelades)
  • ½ spsk vanillesukker
  • 4 dl grovvalsede havregryn
  • 2 spsk mel
  • 1 spsk olie (kan evt. erstattes af yoghurt)
  • ½ tsk salt
  • 5 store søde blommer
  • evt. lidt honning
Mos bananerne og rør krydderier, olie og salt i. Rør herefter havregryn og mel i og fordel blandingen i en smurt tærteform med en ske. Halver blommerne og læg dem i et fint mønster oven på havrebunden med skæresiden op. Tryk dem let ned i bunden, dryp evt. med et par dråber honning og drys med lidt ekstra krydderi. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25 minutter. Serveres lun.




4 kommentarer:

  1. indlæg nr. 400 - wow! tillykke eller hvad man nu skal sige - flot er det ihvertfald :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Maria! :) Jeg synes også selv det er lidt vildt at tænke på..

      Slet
  2. Nuuuuuurj, hvor ser den lækker ud!
    Den kan få ethvert kage hjerte til at falde omkuld jo - det må prøves.
    God eftermiddag ;)
    Mvh. Betina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er super flot med farven fra blommerne, der flyder ud over det hele ;)

      Slet