tirsdag den 31. juli 2012

Broccolipesto med valnødder

Der kører for tiden en omfattende "stop spild af mad"-kampagne. En ting, jeg ofte har bemærket folk gøre i madlavning, er at skære stort set hele stokken/stænglen af broccoli - det kan altså godt spises!
Sommetider oplever man måske, at overfladen kan være sej og træ-agtig, men ofte er stænglen altså fin (og ellers kan man jo lige skrælle det hårde lag af). 

Nå, men her kommer opskriften på en sund broccolipesto, som i hvert fald udnytter hele broccolien! :)




Broccolipesto med valnødder (ca. 2 dl):
  • ½ broccoli (med stok!)
  • 1 håndfuld valnødder
  • Godt ½ dl vand
  • et lille eller ½ fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • Revet skal af en halv økocitron
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt
Skær broccolien i små stykker og kog dem ganske kort (1-2 minutter). Hæld vandet fra og lad broccolien køle af.
Rist valnødderne på en varm tør pande.
Blend broccoli, hvidløg og valnødder med vand, citronsaft og -skal. Tilsæt olie og blend igen kort. Smag til med salt og juster evt. konsistensen med vand eller olie, hvis du vil have den mere flydende.
Brug broccolipestoen som tilbehør til pasta, som pålæg eller dip.

Jeg spiste den på en omgang gulerodsspaghetti med et par linsedeller til samt min hjemmelavede solbærchutney (find opskriften her). 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar