Grøntsagspostej med parmesan:
- 2 løg
- 3 forårsløg
- 4 store gulerødder
- 1 lille spidskål
- 3 store æg
- 100 g cremefraiche (jeg brugte 18%)
- 200 g hytteost
- 1 spsk karry eller paprika (kan evt. udelades)
- 100 g parmesan (jeg brugte bare en pose revet)
- 2 tsk salt
- peber
Hak løgene fint og skær forårsløg i tynde ringe. Riv gulerødderne groft og snit spidskålet fint. Kom alle grøntsager i en stor gryde med lidt olie og 2 tsk salt og svits ca. 8-10 minutter til det er faldet sammen. Rør imens æg, cremfraiche, hytteost, parmesan og karry sammen og krydr med salt og peber. Tag gryden af varmen og rør oste-æggeblandingen i. Kom det hele i et smurt ildfast fad og bag ca. 30 minutter ved 200 grader.
Server med en frisk salat og evt. en hjemmelavet mojo/salsa/chutney/romescosauce.
Ser virkelig lækkert ud! Kan parmesan erstattes af noget andet? Ikke andet ost - for jeg kan til nød kun lide skiveost og hytteost, men ost på pizza osv er slet ikke for mig (wierdo I know ;-))
SvarSletJa, selv er jeg virkelig en ostegris - så er det sagt! ;-) Hm, altså du kan nok komme et æg eller to mere i - og så måske lidt ekstra salt eller bouillon. Pointen med parmasanen er, at den foruden en lidt mere cremet konsistens også giver fylde i smagen - derfor forslaget med bouillon, selvom det lyder lidt mærkeligt måske ;-)
Slet