lørdag den 5. januar 2013

Broccolisalat med citrus-avocadodressing

Denne salat er et sundt og lækkert alternativ til den klassiske broccolisalat med Miracle Whip, rosiner og bacon.
Avocadoen giver den samme cremethed, mens tilsætningen af appelsin- og citronsaft giver et nyt delikat pift til salaten. Den er fyldig og mættende - et helt måltid i sig selv, der også egner sig glimrende til madpakken! Velbekomme. :)




Broccolisalat med citrus-avocadodressing:

  • 1 broccoli
  • 1 medium avocado
  • Saft af ½ appelsin
  • Saft af ½ citron
  • 1 spsk æblecidereddike eller anden skarp eddike
  • 1 spsk agavesirup (eller 3/4 spsk honning)
  • 1 spsk citronolie eller olivenolie
  • salt og peber
  • 1 god håndfuld rosiner
  • 1 håndfuld solsikkerkerner, tørristede på en varm pande
  • ca. 1½ dl kogte, kolde ris - brug evt. en rest (kan udelades, hvis salaten blot bruges som tilbehør)
Skær broccolien i mundrette stykker (brug også stokken, men fjern evt. seje dele). Kom dem i et dørslag og overhæld dem med kogende vand og derefter med koldt vand. Lad dem dryppe godt af.
Blend avocado, citron- og appelsinsaft, eddike, agavesirup og olie til en glat dressing. Smag til med salt og peber og vend sammen med broccoli, ris og rosiner en en salatskål. Drys med solsikkekerner.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar