onsdag den 23. januar 2013

Omelet med kartofler, grøntsager og hytteost

Omelet er altid en sikker vinder, når det gælder nem og velsmagende hverdagsmad. Her kommer en version med kartofler, forskellige grøntsager og hytteost. Velbekomme! :)



Omelet med kartofler, grøntsager og hytteost (2 personer):
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • ca. 1½ dl hytteost
  • 1 stort løg
  • ½ broccoli
  • 3 kartofler
  • 2 snackpebre
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 tomater
Pisk æg og mælk sammen og rør hytteost, salt og peber i.
Hak løget og svits det på panden i olie. Skær imens kartofler, broccoli og snackpebre ud i mindre stykker og svits dem med løgene. Tilsæt hakket hvidløg og salt. Når grøntsagerne er nogenlunde møre, men stadig har bid hældes æggemassen over. Skru ned for varmen og skub lidt i æggemassen med en paletkniv, for at den flydende del løber ned og stivner. Efter 8 minutters tid skulle omeletten gerne være klar - den er lidt løs i strukturen.
Skær tomaterne i skiver og læg dem oven på omeletten. Giv dem lidt peber og server straks med en god salat og evt. lidt groft brød!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar