tirsdag den 10. september 2013

Majspandekager med peanutbutter-kyllingfyld

Pandekager er en hyppig gæst her på bloggen, men her kommer alligevel endnu en variation lavet på majsmel. Dertil lavede jeg en kyllinggryde med grøntsager i en karry-peanutbuttersauce. Velbekomme! :)


Majspandekager med peanutbutter-kyllingfyld (2-3 personer):

Majspandekager (ca. 8 stk.):
  • 1 æg
  • 5 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 dl hvedemel
  • ca. 350 g majsmel
Pisk æg, vand og salt sammen og rør hvedemelet i. Rør herefter majsmelet i lidt ad gangen. Virker pandekagedejen for tyk eller tynd kan du justere konsistensen med hhv. mere vand og mere majsmel. Steg en lille dl dej ad gangen en pande med lidt oliven olie. 

Peanutbutter-kyllinggryde:
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 400 g kyllingebryst
  • 3 gulerødder
  • 1 squash
  • 2 små auberginer
  • 2 spsk ketchup
  • 1-2 spsk karry
  • 2 spsk peanutbutter
  • salt
Hak løg og hvidløg og svits dem i olivenolie i en gryde eller sautérpande. Skær kyllingen i mundrette stykker og brun kødet med løgene. Skær gulerødder og squash i halve skiver og auberginerne i kvarte skiver og kom dem i gryden, tilsæt også en smule vand i bunden af gryden, så det ikke brænder på. Vend jævnligt i gryden til auberginerne er næsten møre og vend så ketchup, karry (efter smag) og peanutbutter i. Smag til med salt og varm igennem. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar