lørdag den 29. november 2014

Rødkålssalat med granatæble og kardemommedressing

Kender I det der med at man står med én slags mad mellem hænderne (eller tænderne) og så pludseligt lugter noget helt andet? Det kan være næsten ubehageligt (fx da jeg stod og bage en kage og min køkkenfælle samtidig stod og parterede en røget makrel), men da jeg forleden stod og snittede rødkål til en salat kunne jeg pludselig lugte kardemomme fra krydderihylden foran mig, hvilket resulterede i at jeg var helt overbevist om, at en kardemommedressing ville være verdens bedste ide - og det var det! Det gav en virkelig god smag sammen med de syrlige granatæblekerner og æbler og kan virkelig anbefales! Velbekomme :-)


Rødkålssalat med granatæble og kardemommedressing (ca. 3-4 personer):
  • ca. 0,75
  • 1 liter fintsnittet rødkål
  • 1 stort granatæble
  • 2 æbler
  • 1 spsk valnøddeolie, eller anden lækker olie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 tsk honning
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 1 tsk kanel
Snit rødkålen fint og skær æblerne i tern. Flæk granatæblet og bank kernerne ud ved at slå på skallen med skaftet af en køkkenkniv. Pisk olie, eddike, honning, kardemomme og kanel til en dressing og vend den med kål, æble og granatæblekerner.


1 kommentar: