tirsdag den 10. november 2015

Græskarmos med ost, chili og hvidløg på hvidløgsstegte bønner

For lidt tid siden faldt jeg over denne opskrift hos Madbanditten på en græskarmos. Og da jeg nu havde haft to hokkaidogræskar liggende i vindueskarmen nogle uger efterhånden, besluttede jeg, at nu skulle det være. Så jeg lavede mine egen version med hvad der nu lige var i beholdningen, og hold fast hvor er sådan en mos bare lækker! :-) Velbekomme.


Græskarmos med ost, chili og hvidløg på hvidløgsstegte bønner (2 personer):
  • et stort hokkaidogræskar (ca. 800 g i 'slagtet' tilstand)
  • 2 fed hvidløg, finkhakket
  • 80 g revet ost, gerne en der smager af noget (jeg brugte en almindelig mellemlagret skæreost)
  • 0,5 tsk chiliflager
  • 1,5 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt
---
  • ca. 500 g grønne bønner (jeg brugte dem fra frost)
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • salt
  • olivenolie til stegning
Flæk græskarret i halve og skrab indmaden ud med en ske. Skær resten i grove tern og kog dem møre, det tager ca. 10 minutter. Hæld så stort set alt vande fra, og purer groft med en stavblender - der må godt være lidt klumper. Kom ost, citronsaft, salt, chiliflager og hvidløg i og rør godt rundt.

Mens græskarret koger kommes bønnerne på panden med lidt olivenolie og salt. Når det er ved at være gennemstegte og let gyldne tilsætte hvidløg og der steges videre 5 minutters tid. Anret bønnerne med græskarmosen på to tallerkener.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar