lørdag den 25. februar 2012

Hvad... er dog det?!


...spørger du sikkert og rynker skeptisk på næsen.

Jo, det er såmænd en (efterhånden) klassiker - tilsat lidt nordisk æstetisk: RØDBEDE-HUMMUS!

Jeg ved det. Det lyder makabert. 
Jeg skal være ærlig og indrømme, at ideen er tyvstjålet fra flere andre madbloggere, og jeg var da også selv skeptisk til at starte med. Men en nysgerrig madsjæl må udforske og udfordres, så jeg gik fortrøstningsfuld i gang.



En portion almindelig hummus, rødebedetern bagt med et drys salt og rosmarin OG ekstra tahin (som af en eller anden uforklarlig årsag går utroligt godt i spænd med rødbeder!).
Blandingsforholdet er nok ca. 1 del rødebeder og 2 dele hummus.

Og efter en tur i blenderen:


Voila!

En rædsomt pink hummus.
Som ikke desto mindre smager fantastisk! - Og ikke engang rigtig af rødbede, så man kan bruge den akkurat, som man ellers ville anvende hummus.

Jeg spiste en portion med ristet broccoli og førnævnte rødbede tern vendt med lidt yoghurt. 




Og lige pludselig...



...Ups. 
Godt der er en hel bøtte i køleskabet! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar