- Indeholder 500 gange så meget C-vitamin som appelsiner samt en masse mineraler og amonisyrer
- Styrker immunforsvaret
- Er proppet med antioxidanter
Herhjemme køber man dem i tørret form, og det er nogle små, røde, mini-rosinlignende bær, du skal kigge efter, hvis du er interesseret. Jeg fandt en pose til 10 kr i Fakta, så det er altså til at betale - og finde! (Søstrene Grene/Tiger har fx dem også, mener jeg)
Smagen er helt sin egen og ret intens. Konsistensen hårdere end man er vant til med rosiner, men så læste jeg den anden dag, at man kunne opbløde dem. Det blev afprøvet, og salaten her blev resultatet:
Ingredienser:
- 1 lille broccoli
- 1 appelsin
- 1 spsk tørrede gojibær
- Evt. limesaft
Start med at sætte gojibærrene i blød i et lille glas med vand, så det lige dækker bærrene godt og vel. Lad dem stå på køl et par timer, så de svulmer op:
Skær broccoli og appelsin i mindre stykker og kom dem i en skål.
Hæld de opblødte bær med vand (det tager farve og smag af bærrene!) over.
Giv salaten en squeeze limesaft og vend rundt.
Nyd det smukke, farverige syn. :)
Min salat fik selskab af et par rødbededeller fra den anden aften - mums!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar