Det sydligt klingende navn dækker over en dip, hvis hovedingrediens er bagte peberfrugter. Den har en himmelsk sødlig smag, som går godt til mange ting. Fx (frisk) pasta, bagte rodfrugter,som alternativ til salsa eller som her: som dip til falafel!
Til ca. 2 dl pepperonata brugte jeg (omtrent):
- 2 røde peberfrugter
- ca. 1 spsk citronsaft
- 2 tsk olivenolie
- 1 fed hvidløg
- Salt
Først skæres peberfrugterne i grove stykker, som lægges på en bageplade. Giv dem et drys salt og bag dem ca. 20 minutter ved 200 grader, eller til de er møre og ser sådan ud:
Lad dem køle af et øjeblik og kom dem så i en skål eller et blenderglas sammen med citron, salt og olivenolie.
Efter få sekunder har du:
Smag til med salt og citron alt efter, hvor søde peberfrugterne er, og hvad du skal bruge dippen til.
Den gør sig virkelig godt på bordet med sin røde farve!
Nå ja, og så var der falaflerne...
Jeg arbejdede nogenlunde ud fra denne opskrift, bortset fra at jeg udnyttede den varme ovn og bagte dem i stedet.
Uhm. Falafelbjerg. :)
Og med lidt gulerods- og agurkestave var der serveret:
Retten ville desuden også være meget velegnet som velkomstsnack eller i madpakken. Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar