fredag den 27. april 2012

Gulerods-spaghetti og hjemmelavet ketchup

Hvis man, som jeg, oftest laver mad til én person, er det ikke altid man får brugt en hel (stor) dåse tomatpuré på én gang. - Men frygt ej! Den kan du lave din egen ketchup af, som er meget mere "tomat, tomat og atter tomat" end Beauvais og de andre nogensinde bliver! Se bare:


Det er såre simpelt: rør din tomatpuré-rest med lidt sød chilisauce, salt og krydderier efter smag. Selv kom jeg kanel og spidskommen i, men alt kan i princippet bruges: oregano, paprika, hvidløg, bbq-sauce, karry osv.

Men mennesket lever ikke af ketchup alene:


Raw food-bølgen har bragt mange alternativer med sig, bl.a. at lave 'pasta' af rå grøntsagsstrimler. Her er det en gulerodspasta, som ganske simpelt laves ved at strimle sine gulerødder med en kartoffelskræller.

Jeg hældte lige en omgang kogt vand over dem i et dørslag for konsistensens skyld. (Ja, så mine var altså ikke helt raw!)

Derudover smagte jeg til med citronsaft og salt & peber og vendte lidt hakket persille i.

Og sidst, men ikke mindst, fik 'pastaen' et drys parmesan-'krummer' og ristede solsikkekerner!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar