fredag den 13. april 2012

Ristede squashskiver med svampe og cremet tomatsovs

Forleden fandt jeg disse to sjove fætre nede i Superbest til 1,5 kr stykket:



De ville have egnet sig fint til at udhule og bage med noget lækkert fyld, men jeg endte altså med at bruge dem i skiver.
Her kommer opskriften!

Ingredienser til 1 person:
  • 2 minisquash (eller 1 almindelig)
  • ½ bakke champignoner (200 g)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 godt drys persille (tørret eller frisk)eller oregano
  • ½ ds. hakkede tomater
  • 1 tsk honning
  • salt og peber
  • Evt. en klat flødeost eller en sjat fløde

Ja, squashen skæres som sagt i skiver - ca. af 1 cms tykkelse.



Skiverne ristes på panden i lidt olie og med et drys salt til de er møre og har farvet lidt farve:


Imens hakkes hvidløg fint og champignoner skæres i grove stykker.


Læg de ristede squash-skiver på en tallerken og kom svampe og hvidløg på panden med persille eller oregano. Vent med at tilsætte salt til svampene er næsten møre, da det trækker meget vædske ud af dem.


Lad de ristede svampe gøre squashen selskab:


Og hæld så de hakkede tomater på panden. Du kan godt slukke for blusset, da eftervarmen er tilstrækkelig.
Smag til med honning, salt og peber og tilføj evt. lidt creme til konsistensen med en sjat fløde eller en klat flødeost.


Fordel tomatsovsen over grøntsagerne og server! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar